Susets SUP’er:

SUP sæsonen 2020

Her kan du få svar på spørgsmål om det at Stand Up Padling i Sejlklubben Suset:

Hvidovre Sejlklub Susets, SUP afdeling åbner for nye medlemmer mandag den 18. maj 2020, kl. 18.

COVID-19: Vi vil gøre alt for at overholde eventuelle restriktioner i forhold til forsamling og gennemførelse af aktiviteter i klubregi. Derfor vil nedenstående blive tilpasset aktuelle restriktioner.

Hvordan kommer jeg igang med SUP i Hvidovre Sejlklub Suset?

Nye medlemmer gennemgår et introduktionsforløb, hvor vi har fokus på sikkerhed og teknik i trygge rammer med det mål, at alle får gode oplevelser på vandet, og får lyst til at padle sammen i klubben.

Hvor lang tid tager et introduktionsforløb?

De fleste frigives efter 2-4 gange. Herefter kan man fortsætte med at komme til SUP mandage/tirsdage eller på andre dage.

Hvornår er der introduktionsforløb/træning?

Nye SUP medlemmer gennemfører introduktionsforløb mandage, i tidsrummet 18-20. Vi begynder mandag den 18. maj 2020, kl. 18.

Hvor?

Hvidovre havn. Vi mødes ved trappen/indgangen til Juniorklublokalet (bygning ved siden af Susets Køkken).

Hvordan melder jeg mig til opstartsdagen, mandag den 18. maj?

Send en mail eller personlig besked i Messenger til Janne. Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Messenger: Janne Kristina Larsen.

Hvem er instruktørerne?

Janne og Cecilie står får introduktionsforløb og træning mandage og tirsdage.

Janne vil primært stå for introduktionsforløb på mandage.

Cecilie vil være at finde på havnen om tirsdagen, hvor alle der er frigivet kan boltre sig og tage på eventyr sammen.

Lidt om os:

Janne - Jeg har sejlet i mange år og gennemførte Dansk Sejlunions SUP-trænerkursus i 2019. I forbindelse med introduktionsforløbet har jeg særligt fokus på sikkerhed og teknik, så alle får en god oplevelse.

Cecilie – Jeg har brugt en stor del af mit liv i og på vandet. Jeg har sejlet de sidste to år, men har derudover svømmet og arbejdet som livredder. Jeg gennemførte ligeledes Dansk Sejlunions SUP-trænerkursus i 2019 og ser frem til endnu et år med nye og spændende eventyr.

-------------------------------------------------------------------------

Må jeg bruge mit eget SUP board?

Du må meget gerne bruge dit eget board. Ligesom du også gerne må bruge egen padle.

Klubben har 8 SUP boards til rådighed. Det antal giver jo også en vis begrænsning på, hvor mange vi kan være afsted på samme tid.

Hvad skal jeg tage med?

Kom i/med vindtæt og hurtigtørrende tøj. Tjek vejrudsigten!

Har du allerede en våddragt og svømmevest, er det en god ide at tage det med/på.

Svømmevest kan lånes i begyndelsen, men det er klart en fordel at have sin egen vest.

Klubhuset er pt lukket grundet COVID-19 restriktioner!

Hvad sker der, når jeg er frigivet?

Når du er frigivet, kan du fortsætte med at gå til SUP i klubben. Alle, der er frigivet, har mulighed for at komme med på tur/træning med instruktør tirsdage, kl 18-20. Og som frigivet, må man gerne arrangere ture/træning sammen med andre medlemmer.

Hvordan bliver jeg medlem af Hvidovre Sejlklub Suset?

Mød op til introduktionsforløb og få udleveret en indmeldelsesblanket, som også skal afleveres udfyldt i klubbens postkasse havnen.

Hvad koster et medlemsskab?

Medlemskabet gælder for et kalenderår.

Indskud: 250 kr.

Medlemsskab: 850 kr.

Hvis du allerede er medlem af Hvidovre Sejlklub?

Det koster ikke ekstra at benytte sig af tilbuddet om at gå til SUP, men du skal frigives, inden du kan bruge klubbens SUP boards på egen hånd.

Kan man få lov til at få en prøvetime inden man melder sig til?

Klubben tilbyder en gratis prøvetime, hvor du kan se om SUP er noget for dig.

Hvor kan jeg finde flere oplysninger om Hvidovre Sejlklub Suset?

Her kan du finde oplysninger om den traditionsrige klub og de mange aktiviteter, klubben tilbyder:

http://hvidovresejlklub.dk/

Vi håber, at vi ses til mange fantastiske SUP oplevelser på Kalveboderne .

 

Cecilie og Janne