Nyhedsbrev april 2021

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

 

Generalforsamling udsat – Se yderligere nedenfor !

Kære medlemmer

Som det fremgår af regeringens sidste opdateringer vedrørende forsamlingsloftet, er vi desværre nødt til at udsætte klubbens generalforsamling. Den nye dato er:

Torsdag den 27. maj i Frihedens Idrætscenter.

Vi fremsender selvfølgelig en officiel indkaldelse når datoen nærmer sig.

Tankanlæg
Som nogle måske har bemærket har vores tankanlæg været ude af drift et stykke tid. Det hænger sammen med, at betalingsautomaten er gået i stykker. Da Nets tidligere har meddelt os, at den skal udskiftes til en nyere type har vi ikke brugt meget tid på at få den gamle automat repareret, men i stedet bestilt en ny, som lever op til Nets’ krav.
Den nye automat bliver, i henhold til leverandøren, installeret i den kommende uge hvorefter der igen er mulighed for tankning.

Kontoret
I forbindelse med nedlukningen var vi ligeledes nødt til at stoppe vores kontortid torsdag mellem kl. 18.00 og 18.30. Vi er imidlertid derhenne nu, hvor vi igen kan åbne og derfor vil der være åbent på kontoret fra og med torsdag den 22. april.

Pigesejlads
Hvad er nu det, vil mange spørge om.
Det er en trend vi har set i flere og flere klubber og ikke mindst, er det et område Dansk Sejlunion bakker op omkring. Vi har drøftet det i bestyrelsen og er enige om, at det er et område vi meget gerne vil forsøge at dække i sejlklubben. Nu er det imidlertid sådan, at vores bestyrelse alene består af mænd og det ville være temmelig uhensigtsmæssigt hvis vi begyndte at kloge os på hvordan sådan en afdeling skal skrues sammen og derfor vil jeg ikke komme nærmere ind på området, men blot nævne at I vil høre nærmere om det.

Standerhejsning
Det skal lige nævnes, at klubbens standerhejsning foregår den 1. maj kl. 16, men vi ved ikke, på nuværende tidspunkt, om det bliver muligt at holde vores traditionelle fejring.

 

Til sidst vil jeg ønske jer alle sammen en super god sejlersæson med masser af godt sejlvejr og uden alt for meget af det der Covid.

De bedste sejlerhilsner

Kurt Jakobsen
Hvidovre Sejlklub Suset