Hvordan er det så at være junior i Hvidovre Sejlklub Suset?

For det første, skal det være hyggeligt at komme i havnen og møde sine venner. Til det formål, har juniorerne sine egne lokaler. Det betyder ikke, at man ikke er velkommen i lokalerne for de andre sejlere. Det giver dig blot mulighed for, at sætte dit præg, på de omgivelser du skal være i.

I junior rummet, opbevares alt det grej, der skal til for at kunne sejle klubbens øvelsesbåde. Grejet skal jævnligt efterses, så sikkerheden på vandet kan være i top.

Sejladsen afvikles i to både af typen Yngling. En Yngling er en båd med plads til tre m/k'er. den har en længde på 6.35m og en bredde på 1.73m. Den vejer 630 kg. Storsejlet er på 8,9 kvm, Fok på 5,1 kvm og en Spiler på 17 kvm. Det er et pænt stort samlet sejlareal at tumle, når vinden viser sig fra sit friske hjørne.

Ynglingen har et forbund, som du kan skifte til her: www.yngling.dk

En træningsaften starter altid med at bedømme, om det er forsvarligt at tage ud på vandet. Der er ikke nogen grund til at tage ud at sejle for at spille helt. Det kommer der sjældent noget godt ud af. Besluttes det, at der kan sejles, rigges bådene til. Instruktøren der har kommandoen, gennemgår de øvelser, der skal trænes i. Når instruktøren har sikret sig, at øvelserne er forstået, tages der ud på vandet. Nu er det op til den enkelte elev, at få trænet i øvelserne.

Når øvelsesaftenen er omme, pakkes grejet sammen igen. Efterfølgende vil der i juniorrummet være mulighed for, at lave kaffe og the. Her kan man så fortælle de andre, de lystfisker historier man nu har oplevet. Det gør ikke noget man overdriver, bare det er sjovt.

En gang om året, hvis der er personer og sikkerhed nok omkring turen, bliver der mulighed for at sejle på sommertur. Mange tidligere juniorer kan berette om mangt og megen en herlig sommertur rundt i de danske farvande.